Hævnen
Hej jeg vil gerne fortælle jer en
historie om mig og op indtil nu. Det hele startede da jeg var 12 år. Mig og min
far skulle flytte fra København fordi han havde fået et nyt arbejde men vi
skulle ned til en by der hed Værløse. Det var min første dag i den nye skole. Jeg
havde glædet mig og set frem til det i en lille smule, men jeg var også spændt
og nervøs. Jeg skulle starte med at fortælle om mig lidt om mig selv altså navn
alder hvor jeg bor og alle de slags ting. Så jeg sagde ”mit navn er Jake jeg er
12 år gammel og jeg bor i Toftebo”. Bagefter sagde læren ”fint du kan nu tage
din plads”. Men da jeg var på vej ned var der en pige der spændte ben for mig
hendes navn var Sofie, hun havde lyst hår hun havde også en blå trøje og lilla
bukser på. Men desværre så jeg hendes fod for sent så jeg faldt ned og slog min
arm en smule. Mens jeg var på vej op på benene igen kom pigen med en kommentar,
jeg hørte ikke hvad hun sagde jeg var for optaget af hvad der lige var sket med
mig. Men da jeg så lagde mærke til dem omkring mig kunne jeg høre dem grine
alle sammen, de grinte af mig på grund af hende jeg blev meget irriteret men
jeg slappede af og talte til 10. Så gik jeg hen til min plads. Da kl blev 10
ringede det ud jeg kunne mærke at der var noget galt da alle havde forladt
klassen, men jeg tænkte ikke over det og så gik jeg udenfor. Da jeg kom ud så
jeg dem de havde alle sammen lavede en cirkel omkring mig, jeg blev nervøs men
så kom Sofie frem hun råbte noget til mig men jeg var for bange til at hører
efter. Hun gik hen imod mig og slog mig hun blev ved med at slå mig, der hun så
var færdig gik de andre hen til mig slog sparkede mig og spyttede på mig. 5 min
inden det ringede stoppede de, jeg lå lidt ned da det så ringede ind rejste jeg
mig og gik indenfor. Jeg troede at de ville stoppe men det blev ved dag efter
dag efter dag. Men da jeg så var 16 år gjorde hun noget andet hun prøvede noget
nyt hun slog mig ikke mere men i stedet bandede hun af mig råbte af mig, hun
fik mig også til at drikke og ryge. Da jeg så gik ud af skolen troede jeg at
jeg aldrig ville se hende igen men jeg tog fejl. Det var den første dag på
gymnasiet, det var ligesom da jeg skiftede skole jeg kom ind satte mig ned og 1
time senere så jeg hende hun kom ind af døren og satte sig foran mig. Jeg kunne
ikke tro det Sofie havde valgt det samme gymnasie som mig, jeg var sikker på at
det ville blive lige så slemt som da jeg gik i skole og jeg havde ret. Efter
gymnasiet fik min far et hjertestop, lægerne sagde at det bare var fordi han
var blevet for stresset. Jeg blev lettet over det men jeg besluttede mig stadig
for at overnatte der inde bare for at være sikker. Da jeg vågnede bevægede den
maskine der tjekkede hans hjerte sig ikke, jeg blev bange og råbte efter hjælp
lægerne kom ind i stuen og de stod bare og kiggede jeg råbte ”hvorfor står i
bare og kigger?” En af lægerne sagde ”kig på dine hænder” da jeg så kiggede ned
dryppede blodet ned af dem og så begyndte jeg at kunne huske natten. Jeg stod
op gik hen til min far og begyndte at slå ham igen og igen og igen indtil
blodet strømede ud af ham og han døde. Da jeg var tilbage mistede jeg
kontrollen jeg kunne ikke styrer mig selv og jeg gik amok jeg smadrede og
drabte alle på hospitalet, da jeg var færdig gik jeg ud og brændte det ned til
grunden. Alle derinde døde og mens jeg så på det hørte jeg skrig derindefra og
lige der i det øjeblik hørte jeg en svag vejrtrækning i nærheden først troede
jeg der var en i næreheden men så fandt jeg ud af at den var inde i mit hoved.
Det var en tør og klam vejrtrækning og så talte den til mig og den sagde ”DRÆB
HENDE DET ER HENDES SKYLD!”. Stemmen var tør og dyb og den talte meget lavt men
samtidig meget højt. Lige pludselig kunne jeg mærke det og jeg blev fyldt med
vrede og jeg var enig det den sagde DET VAR HENDES SKYLD. Jeg var i tvivl om
det var mig eller stemmen der sagde det men jeg var ligeglad. Jeg startede med
at overvåge hende og finde ud af hvad det var hun gjorde i løbet af dagen. Efter
en måneds tid var jeg klar. Det var en tåget morgen det var svært at se men jeg
ignorede det. Jeg følte efter hende til bussen, jeg gav buschaufføren nogle
penge. Jeg havde taget en maske på så hun ikke kunne genkende mig heldigvis så
hun ud af vinduet og hørte musik så hun lagde ikke mærke til mig hverken der
jeg gik forbi hende eller da jeg satte mig ind bag hende. Hun gik efter 3 stop
jeg følte efter hende, jeg kiggede mig om for at sikre mig at der ikke var
nogle at se. Der var stadig meget tåget så jeg kunne ikke se bussen køre men jeg
lyttede efter så da jeg hørte den køre tog jeg hende for munden, slæbede hende
hen til min bil som jeg havde planlagt at parkere der og så smed jeg hende ned
i mit bagagerum. Bagefter gik jeg ind i min bil og kørte over til mit hus jeg
havde lige købt den efter jeg havde arvet alle min fars penge. Jeg gik ind og
tog noget bedøvelse jeg åbnede rummet og vendte mig hurtigt om så hun ikke opdagede
mig hun rejste sig. Jeg var lige bag hende og jeg sprøjtede bedøvelsen ind i
hendes arm og hun besvimede. Jeg tog hende ned i kælderen og spændte hende fast
i en stol og jeg tog et reb foran hendes mund så hun ikke kunne skrige,
bagefter gik jeg ud og tog en dyb indånding. Da jeg stod foran døren vist jeg
ikke om jeg skulle gøre, jeg overvejede et øjeblik at lade hende være men så
hørte jeg stemmen igen den sagde ”LAD MIG HJÆLPE DIG”. Jeg tøvede lidt men jeg
sagde fint nok og lige pludselig begyndte jeg at kunne mærke det vreden
skyllede ind over mig og jeg lød præcis som stemmen da jeg sagde ”LAD OS GØRE
DET”. Jeg kom ud og jeg kunne ikke huske det hele der var nogle enkle ting men
jeg var ligeglad. Jeg kiggede ind i spejlet og jeg så 2 ting først så jeg
Sophies krop sidde livløs på stolen men så så jeg mig selv og jeg så en mørk
skygge stå helt tæt ved mig men det var ikke det eneste der skræmte mig jeg
kiggede på mine øjne og de var helt sorte der var ikke noget hvidt tilbage det
var kun mørke jeg fik løst til at løbe eller råbe men jeg kunne ikke bevæge og
så lige pludseligt kom smilet det skræmmende onde smil og jeg vidste der noget
galt men jeg havde ikke kontrol over min egen krop mere og det eneste jeg følte
var had.” Nu har jeg fortalt dig min historie og hvis du fortæller den til nogen
er DU DEN NÆSTE”
